1/2-2/2 2020

Afrejse og første aften i Bangkok, Thailand

Dagen starter ud med brunch, hvor jeg havde inviteret mine bedsteforældre. Kl 15 skulle vi mødes med Emma i lufthavnen, for at få afleveret bagagen. Aftenen forinden havde jeg fået hjælp af min nabo Rikke, med at tjekke os ind, så vi ikke skulle bøvle med det i lufthavnen.

En smule forsinket mødte Emma også op i lufthavnen. Da vi havde pakket taskerne ind i deres poser og afleveret dem, skulle vi til det hårdeste - at sige farvel (på gensyn) til familien. Vi slap ikke fra det uden tårer, men det hele gik forholdsvis smertefrit. Det samme gjorde Security tjekket, hvor vi hurtigt kom igennem. For toppen af trappen skulle vi vinke en sidste gang til dem alle sammen, der stod ude i lobbyen.

Flyveturen bestod af to stræk, hvor det første kun tog ca. 3,5 timer til Istanbul. Vi forsøgte at holde os vågne, men natten forinden havde vi ikke fået megen søvn. Første flyvetur gik med en enkelt film på de indbyggede skærme. Vi havde endda været så heldige at få et ekstra sæde imellem os, så vi havde lidt ekstra plads.

I Istanbul lufthavn kunne man godt se, hvordan Coronavirussen skræmte folk, for mange gik rundt med masker. Vi havde også nogle med, men de lå i den indtjenende bagage - ups.

Næste fly var længere og varede lidt over 9 timer. Vi fik serveret aftensmad og fik også en lille pakke med slippers, sovemaske og tandbørste. Midt under flyveturen blev lyset slukket og meningen var, at man skulle sove. Det var ikke meget, men et par timer fik vi da. Da vi så endelig landede i Thailand, kom vi hurtigt igennem paskontrol og fik tilmed vores bagage med det samme! Vi landede omkring kl 15 og var ude 1530 (Thailandsk tid)

Vi blev henter af en chauffør, som kørte os direkte til vores første Hostel Lub D. Efter at være blevet tjekket ind og have lagt vores ting, tog vi igen ud. Vores Hostel lå lige ved siden af Siam centerene, så første destination blev dem. Derefter gik vejen mod Chinatown, hvor planen var at få noget at spise. Vi fandt ikke lige noget der faldt i vores smag, så vi tog en TukTuk tilbage til Siam og spiste i foodcourt. Emma fik en lækker nuddelret, hvor jeg fik en i hånden der stadig simrede, som også var mega stærk.

Efter at have spist gik vi tilbage til Hostel, og gjorde os klar til at sove. Vores værelse bestod af 4 senge, hvor der også boede ti andre piger ud over os - den ene fra Holland og den anden fra Canada.

Emma og jeg havde dog aftalt at holde os vågne til kl 21 tidligst, for at vende os til tidszonen.

Første dag var vellykket, men da hovedet ramte puden, var jeg ude som et lys.

3/2 2020

Bangkoks templer

Turens anden dag startede ud kl 8, hvor vi havde sat en alarm, så vi kunne opleve så meget som muligt på vores første (og måske eneste) hele dag i Bangkok. Vi havde morgenmad inkluderet, og delte to retter, hvor den ene havde æg og den anden crossaint, begge havde dog også toast med smør og marmelade.

Så gik turen ellers mod de mange templer i Bangkok. Emma havde lavet en tur i appen VisitACity, som gav os mulighed for at se de største seværdigheder i Bangkok på en enkelt dag. Vi travede raskt afsted mod Det Gyldne Palads, selvom appen rådede os til at tage bussen. Efter 5 kilometer, og mange råb fra TukTuk chauffører senere, kom vi frem til et kæmpe område, hvor man kunne se spir og bygninger stikke op fra muren. Da vi kom nærmere bevægede vi os ind i et område, hvor man skulle bære anstændigt tøj. Min kjole gik lige, men Emma måtte binde sit tørklæde rundt om sine shorts.

Tjuhej hvor det gik, et kæmpe område, hvor alle bygninger var dækket til i spejle og mosaik. Og så var der buddha’er alle vegne!! Uanset, hvor man kiggede hen, så man den samme figur i siddende stilling - både i sten, gul og smaragd. Dog var den grønne edelstens Buddha ikke så imponerende som håbet. I toppen af et flot gyldent tårn, sad en lille grøn mand svøbet i et gyldent tæppe. Vi blev nødt til at gå derind af to omgange, da vi første gang ikke fik set ham første gang. (Wat Phra Kaeo)

Efter at have vandret lidt i tempel området gik vi videre til det, der var den egentlige palads. Vi kunne dog ikke finde en indgang til at komme ind, så vi gik videre igen efter kort tid. Dog var paladset næsten lige så imponerende som templet.

Det næste stop på vejen var Wat Pho, som er templet der indeholder den liggende Buddha (The Reclining Buddha). Også her skulle man dække sig til. I området rundt om kunne man købe bukser og skørter, der skulle hjælpe alle de shortsbeklædte turister med at blive mere anstændige. Vi var forberedte, så vi gik bare ind. Her var der rigtig mange pyramide lignende tårne, som stod rundt omkring. Hovedattraktionen skuffede ikke, den gyldne Buddha lå, lang som den var, og fyldte hele bygningen. Der var kun en smal gang med plads til turister og blæsere, som skulle hjælpe lidt på den ubærlige varme (hvilket de ikke gjorde).

Efter at have besøgt to buddha’er, skulle vi videre over floden til endnu et tempel. Wat Arun var næste stop og her skulle man kigge langt for at finde toppen af tårnet. En meget stejl trappe ledte os et stykke af vejen, men der var stadig langt op. I nogle af de omkring liggende tårne sad der vindklokker, som ringede stille når en brise fløj forbi.

Vi brugte ikke lang tid der, da vi begge var ved at være småsultne, så vi satte snuden mod et marked nær en havn, hvor vi kunne få lidt at spise. Vi gik længe og kiggede på de mange ting man kunne købe og mad man kunne nyde, men endte med at gå ind i et lille køkken. Vi blev lukke ind og fandt et sted at sidde, men der var intet engelsk menukort og familien der havde køkkenet kunne heller ikke engelsk. Problemet var også, at man skulle bestille ved at krydse af på en seddel, hvor vi heller ikke forstod skriften. Vi var en smule på den, men der sad til alt held en dame, som kunne den mindste smule engelsk. Hun hjalp os med at bestille en skål nudler hver, med grøntsager og svinekød. Den smagte utrolig godt, og havde det ikke været for hende, var vi nok gået glip af det. Vi havde nok også siddet der endnu, hvis ikke personalet havde fået medlidenhed med Emma, der virkelig kæmpede med sine spisepinde. Efter flere mislykkedes forsøg, bragte de hende en gaffel, så hun kunne spise maden.

Da vi var færdige og havde betalt for den meget billede mad (omkring 20 kr i alt for os begge), var næste stop et museum. En masse skumle veje og gader senere, gav vi op på at finde museet og begav os hjemad. Klokken var efterhånden også blev 17, så vi havde også været afsted længe, da vi forlod hostellet kl 930. Et hvil i en park, et smut på en Starbucks og næsten 2 timer senere nåede vi hjem igen. Ømme fødder fyldt med vabler kunne vi takke os selv for (nok mest mig), da vi ikke havde valgt at bruge noget af alt den tilgængelige trafik vi havde gået ved siden af.

Et hvil i sengen gjorde underværker, og vi følte os lidt mere friske, så vi satte os ud i lobbyen for at slappe en smule mere af. Emma fik lært at spille Yatzy, men tabte dog 3/4 omgange. Et tiltrængt bad og så i seng, med ikke andet end plads til lidt snacks i maven, da varmen gjorde det ulideligt at spise mere.

Vores ene roomie havde forladt værelset i løbet af dagen, og den anden skulle tidligt afsted i morgen. Emma og jeg skal også have gjort os klar til trekking turen, som starter i morgen aften, på et New Road Guesthouse. Det bliver spændende at se, hvordan det hele kommer til at gå i morgen.

4/2 2020

Sidste dag i Bangkok (for nu)

I løbet af natten fik vores værelse en ny beboer, som valgte at tænde lyset da hun kom kl 03:00. Derfor vågnede både Emma og jeg, hvilket resulterede i en meget ustabil søvn oven på en meget lang dag. Så da alarmen ringede kl 08:30, sov vi lige et kvarter længere, før vi endeligt stod op. En hurtig morgenmad senere og vi sad på værelset og pakkede rygsækken. Vi skulle videre mod næste hostel, som lå et stykke væk med SkyTrain. Samme morgen under morgenmaden bookede vi også dagens aktivitet, en 4 timer lang cykeltur rundt i Bangkok.

Da vi endelig havde fået pakket rygsækken begav vi os afsted på den længste tur indtil videre, med den store rygsæk på. Selve gåturen var kun ca. 1,5 km, men den korte distance nåede vi at gennemsvede det tøj vi havde på. Vi kom dog frem og fik sat de store rygsække af, inden vi skulle videre mod ABC - Amazing Bangkok Cycling.

Efter lidt søgen fandt vi stedet og stødte ind i omkring 10 andre danskere. Vi skulle dog kun på tur med 4 af dem - Tina, Inger og Poulx2. En hyggelig flok voksne mennesker, som vi skulle på cykeltur med. En glas koldt vand, en tissepause og et besværligt valg af cykelhjelm senere, så var vi på vej.

Turen startede i de meget trafikerede gader, hvor det gjaldt om at holde os tæt til vores guide, for at undgå det voldsomme kaos omkring os. Der gik dog ikke længe før vi endte på nogle mindre befærdede gader, hvor lokalbefolkningen boede. Gaderne blev efterhånden minde og mindre og til sidst endte vi med at køre gennem et marked, hvor man skulle holde tungen lige i munden.

På den anden side af floden skulle man heller ikke strejfe for langt fra stien, ellers ville man ende i grøften, hvor muddervandet fra de mange plantager lå. En hurtigt bådtur, hvor cyklerne også kom med, gav os adgang til Bang Kachao, som var en landsby uden for Bangkok.

Vores guide fortalte os, at folk næsten kun brugte scooter eller cykel for at komme rundt. Hurtigt gav det god mening for os, da vi blev ledt ud på nogle meget smalle stier rundt omkring de mange plantager. Meget skarpe sving gjorde det nødvendigt for os at sænke farten betydeligt, ellers ville vi falde ned fra de hævede stier. Lidt over halvvejs gennem turen fik vi vores andet længere stop.

Det første stop bestod af smagsprøver på de sjove frugter i Thailand, mango og en nøddelignende frugt, ved siden af et af de mange samlinger af boliger. Vores Guide, Noi, fortalte os at befolkningen helst ville bo i etværelses lejligheder, hvor der ikke var køkken. De ville gerne bo tæt, og så spiste de ude, da det er billigere end at lave mad selv.

Vores andet stop var i en lille butik, som man kun kunne komme til fra de små stier. Der sad vi længe og diskuterede forskelle mellem Thailand og Danmark. Det var hyggeligt og vi lærte en masse nyt. Da klokken nærmede sig 1615 begyndte vi at cykle tilbage igen. Vi nåede næsten tilbage til kl 17, kun en smule senere, og endte vores tur der startede kl 13.

En smule trætte, men ved godt mod og høj på oplevelsen, gik vi mod vores næste eventyr. Det tog lidt længere tid tilbage, da vi skulle igennem rushhour i Bangkok, hvilket betød meget lidt plads i SkyTrain. Vi kom dog tilbage til New Road Guesthouse i god tid og gik derfor ud for at finde lidt mad. På vejen hen mod den restaurant receptionisten havde foreslået, stødte vi på en madbod på hjørnet, som også så godt ud. Vi gik derhen og en meget entusiatisk mand fortalte hvad de havde at tilbyde. Vi blev placeret ved et bord og 2 minutter senere kom de med en rygende varm nuddelret til os. Igen fik de medlidenhed med Emma og bragte os gafler til maden.

Efter en lækker aftensmad gik vi tilbage igen, og der stødte vi ind i nogle af Emmas gamle efterskolekamerater, som skulle med på samme tur som os. Nu sidder vi så i natbussen på vej mod Mae Sod, hvor vores tur for alvor begynder. Det bliver spændende at se, hvor meget vi får sovet på bussen, men også hvordan hele turen bliver.

5/2 2020

Turen mod junglen begynder

En dårlig nat i bussen endte allerede klokken 0500, og så skulle vi ud i en halvåben minibus, hvor vi sad 8 trætte piger. Et lille stykke væk og var ved Mr T’s resthouse. Alle fik et lille kram af ham, da vi steg ud af bilen. En ældre herre med et quostionable engelsk ordforråd. Han fik dog os forklaret, hvor vi skulle sove et par timer, og hvornår der var morgenmad. Det var dog en virkelig hård madras vi endte på, så søvn fik vi ikke meget af.

Da vi så endelig stod op kl 8, gik Emma og jeg nedenunder for at pakke vores dayback til Trekking turen. Det var dog en smule svært, og den endte også med at være godt presset, med flere ting hængende uden på. Vi fik dog taget det vigtigste med og efterlod den store tilbage. Til morgenmad sluttede to piger sig til os, som næsten var færdige med deres tur. Nu var vi så 10 i alt: Emma, Caroline, Kristine, Anne Katrine, Kirstine, Mie, Katrine, Cecilie, samt Emma og jeg.

Da vi havde spist fik vi en kort forklaring over, hvad der skulle ske i dag. Først skulle vi ud til den Myanmarsiske grænse til et marked nær en flod. Da vi ikke havde sovet meget om natten var vi meget trætte og derfor var markedet ikke det mest spændende. Der gik dog mange politimænd/militærmænd rundt med store geværer/pistoler. Vi blev også vækket midt om natten, da vi nærmede os, for at vise pas til en militærmand.

Efter markedet skulle vi videre mod vandfald i en nationalpark. Det var et vildt flot vandfald, men vi så det kun fra bunden af, hvor jeg gerne ville have set det oppefra. Vi fik også frokost, som bestod af ris med grøntsager, kylling og ketchup. Det smagte fint, selvom vandet smagte af gummi.

Afsted videre i vores halvåbne truck og så begyndte stigningerne ellers. Vi skulle forbi i alt 1267 (eller deromkring), så Emma havde tidligere på dagen sørget for køresygepiller. Det var en flot, men lang tur, specielt når man ikke havde sovet meget natten forinden. Jeg tror endda jeg sov en smule på vejen, selvom man til tider skulle holde fast for ikke at vælte i svingende.

Til sidst ankom vi til Umphang, hvor vi skulle sove natten over i en løftet hytte. Det var en overraskende fin hytte, hvor toilettet var udemærket. Vi fik også det varme vand til at virke, hvilket de andre piger havde lidt problemer med. Aftensmaden var tre retters menu på samme tid. Både suppe, ris med kylling og frugt. Efter maden gik vi i bad og gik så en tur ned i byen til den lokale 7/11, hvor vi købte en bærjuice og snacks. Tilbage til gæstehuset, satte vi os i spisesalen og snakkede med de andre piger, hvor vi fik en masse tips og tricks til den kommende tid. Vi blev også meget inspireret og fik nye ideer til ting vi gerne ville se.

Da klokken nærmede sig 21 gik vi op til vores egen hytte, hvor vi lagde os til at sove under myggenet på en betonklods af en madras.

6/2 2020

Jungle Trekking og Water Rafting

En nat med bedre søvn, dog med en meget øm nakke her dagen efter. Morgenmaden bestod af 4 stykker halve toastbrød med smør og marmelade, samt en lille gang røræg til. Kort tid efter skulle vi afsted, igen i en halvåben truck. Det tog ikke mere end en 5-10 minutter, så var vi ved floden, hvor der stod 3 gummibåde på rad og række. Emma og jeg skulle i den blå, sammen med den andet 2 mands hold. Vi fik også æren af at sejle med vores guide, hvor de andre fik hans hjælpere. Vores guider, der blev med os resten af dagen hed: Mai (lederen/ lille lort), Pai, Sohn og Store lort/fugl (fik ikke hans rigtige navn at vide).

Op i båden med os, uden sko på, og så afsted. Selve sejlturen var meget stille og rolig, ikke helt hvad jeg havde forestillet mig. Vi sad i gummibåde med koldt vand i til lidt under anklen, og sejlede afsted hen af floden, mens guiderne padlede løs for at undgå større sten og lavt vand. På turen fik vi taget en masse billeder og videoer, som viser de smukke omgivelser. Flere gange pegede guiderne rundt omkring og sagde ting som “fugl, fugl” eller “Abe, abe”, de kunne nemlig godt en smule dansk, hvilket var sjovt at høre på.

Vores første stop var ved et hotspring, hvor vi alle havde badetøj på under tøjet for at hoppe i. Problemet var bare, at det hotspring vi skulle bade i, kun var til knæerne, så det var nærmere et fodbad. Slemt skuffede gik vi i, men det var overraskende varmt og behageligt. Vi sad der en halvtime inden vi skulle videre. Tilbage i båden var vi begyndt at blive trætte, selve turen var flot, men det var lang tid at sidde i en båd. Der gik nok en halvtime til en time længere før vi igen stoppede for at få frokost. Frokosten var pakket ind i store blade og bestod af ris, hvortil vi fik et kyllingelår og ketchup, samt vandmelon til dessert. Maden var god, men vi sad lige i nærheden af en bikube, for der var bier overalt! Vi blev der ikke længe, fordi dyrerne var for trælse.

Tilbage i båden fik vi igen slappet af, selvom siddestillingen til tider blev ubehagelig. Med få pauser og få bump, blandt andet et træ vi skulle ud af båden for at komme over, kom vi frem til starten af Trekking ruten.

På med skoene og så afsted. En hård start på turen, hvor det bare blev ved med at gå opad. Guiden sagde også at det var et (stort, stort bjerg). Vi gik opad i en hel time i det næsten ufremkommelige junglebudskads, hvor der kun var en smal sti som guideline. Der blev holdt mange vand pauser og pustepauser undervejs, da vi piger bare var fuldstændig færdige. Guiderne var dog ved godt humør og gik tilmed og sang undervejs.

Endelig nåede vi toppen, og så skulle vi nedad igen. 2 timer mere brugte vi, før vi var helt fremme ved lejren. På vejen fik vi forskellige mindre historier med, blandt andet at nogle af kradsmærkerne på trænerne var fra bjørne, og da guiden gik ind i et spindelvæv, som tilhørte en kæmpe edderkop, viste han os også en billede af en tarantel (“fugledderkop”) han havde set i samme område. Dog levede den type kun i huller på jorden, så vi ville nok ikke gå ind i sådan en.

Vi nåede til sidst en grus/støvvej, som ledte os til campen, hvor der stod 4 fine telte på række - en til hver gruppe. Vi fik også vores rygsække, som vi ikke havde med på trekkingturen. Selve campen lå i et område, så var et decideret campområde, så vi kunne købe en kold cola og få et bad, samt benytte et ordentligt toilet (sådan da).

Aftensmad, som igen bestod af ris (Emma har det hårdt) denne gang med grøntsager og kylling, samt græskarsuppe (den var ikke så god) og vandmelon, fik vi serveret af guiderne. Godt mætte fik vi en kop kaffe og så gik snakken ellers lifligt. Som altid her i Thailand forsvinder solen på ingen tid, så mørket blev hurtigt tæt. Emma og jeg lagde os ind i teltet og begyndte på at skrive dagbog og finde ord på Emmas mobil. Så gik vi ellers op i mørket til toilettet, for at tisse af og børste tænder. Tilbage i teltet krøb vi i soveposen og lagde os til at sove på det tynde underlag.

7/2 2020

Karen landsbyen

En nat i teltet, hvor jeg næsten ikke fik sovet. Manglen på en hovedpude var stor og jeg kunne slet ikke finde ordentligt til ro. Så da alarmen ringede klokken 0800 følte jeg, at jeg næsten ikke havde sovet. Men op skulle jeg, for der var hvidt toastbrød til morgenmad med vandmelon. Efter morgenmaden skulle vi ned til Sydøstasiens største vandfald. Den lå ved selve campen, så det var kun et kort trek ad en sti dertil. En halvtime tog det at gå den halvanden kilometer der var. Men da vi så kom frem var det et storslået syn! Et vandfald der startede højt oppe og bare faldt hele vejen ned til der, hvor vi stod.

Planen var så, at vi skulle ud og bade i det. Så hurtigt fik vi klædt om til badetøj og fik \240bevæget os ud på de glatte sten. Vandet var iskoldt, men man vænnede sig til det og så var det okay at være i det. Vi fik også at vide, at når det var regnsæson, så ville vandfaldet fylde hele bjergsiden og ikke kun løbe ud af den sprække det gjorde her.

Efter at have badet og taget billeder gik vi tilbage til campen, hvor der blev serveret macaroni til frokost. Kort tid senere skulle vi ud på det næste trek, denne gang med rygsæk på. De andre havde lånt en sovepose, som de også skulle slæbe med. Denne gang var det igen 8 kilometer, men de gik forholdsvis meget ligeud. Så det tog kun 2,5 timer i dag før vi nåede frem til Karenbyen, vi nu skal overnatte i. Igen var vi helt svedige, men var så heldige at de havde en lokal “7/11”, hvor vi kunne købe en kold cola.

Vi ankom forholdsvis tidligt, så vi havde tid til at gå ud til endnu et vandfald, hvor vi også kunne svømme i og vaske noget af støvet af. Problemet var dog, at turen dertil næsten var lige så støvet, så det hjalp ikke så meget.

Efter at have badet fik vi en rundvisning i byen og så nogle af dens indbygger - der generelt var meget unge. Vi så dens børnehave og dens skole og lærte, at det kun er 10% der læser videre inde i byen. For at sætte i perspektiv stopper de i skolen som 12 årige, hvilket svarer til vores 5-6 klasse.

Aftensmaden bestod igen af suppe og ris med grøntsager, men ingen vandmelon - desværre. Efter maden har vi lagt os ind på madrasserne under myggenettet, mens vi forsøger at udsætte toiletturen så meget som muligt...

Opdatering, der var så mange edderkopper og toilettet var så ulækkert, at vi bare gjorde det udenfor - ad.

8/2 2020

Sidste trek og turen tilbage

En morgen, hvor natten har budt på mange oplevelser. Jeg skulle blandt andet op og jage en hund ud af vores hytte, 2 gange, fordi den kunne snige sig ind gennem døren. Til sidste flyttede Emma og jeg stigen, vi havde brugt til at komme op og ned, over foran døren, så hunden ikke længere kunne komme ind. Det blev den meget fornærmet over og begyndte at gø helt vildt. Så søvn fik vi ikke meget af. Hvis hunden ikke gøede, så snorkede vores guide inde ved siden af så højt at hele hytten rystede. Og hvis han ikke snorkede, og hunden også var stille, så galede hanerne til hinanden. En lang nat, hvor drømmene ikke havde været hos os.

Men da vi så endeligt skulle op, blev vi nærmest vækket af højtaleren fra nabohuset, som begyndte at spille musik. Morgenmaden bestod igen af toastbrød, denne gang med røræg til. En sidste gennemgang af hytten vi havde sovet i, for at tjekke at intet blev glemt, og vi var på vej ind i junglen igen.

Dagen i dag skulle blive det hårdeste trek på hele turen. Vi skulle igen gå med vores rygsække, de andre piger med soveposerne også, og så skulle vi igen over et “stort bjerg”. Vi var nærmest blevet bygget op til det sidste trek, da vi første dag også skulle over et stort bjerg, anden dag skulle gå med rygsække og sidste dag begge dele.

Starten var stille og rolig, hvor vi bare skulle forbi plantagerne som byen havde. Så kom vi til junglen og det gik næsten direkte opad, med mange løse sten og glatte blade. Det var hårdt, men en time efter var vi på toppen, og så var der kun halvanden time til bunden. På vej nedad skulle man være ekstra forsigtig, fordi det næsten gik direkte nedad. Så vidt jeg husker havde vi kun 3 fald. 2 gled ned på bagenden og jeg selv snublede og væltede ned på mine knæ. Det ene har nu et fint stort blåt mærke, mens det andet fik en lille hudafskrabning.

Da vi endelig kunne se den halvåbne truck vi skulle med, var der kun en stor hængebro vi skulle over. Den havde dog ikke nået rigtig gelænder og svingede gevaldigt, da vi alle gik over sammen. Vi klarede den dog, og blev belønnet med endnu en kold cola! Så havde vi overstået 3x8 kilometers trek i junglen. Vi kørte tilbage til Umphang for at spise frokost inden vi tog den lange tur gennem alle svingene tilbage til Mae Sot.

Der ventede Mr T på os, og vi kunne hurtigt nå et bad inden vi skulle ned på en gade restaurant lidt længere henne, for at få aftensmad. Kort efter maden skulle vi sige farvel til nogle af pigerne, da de skulle tilbage til Bangkok med natbussen. Den anden gruppe piger, der skulle med til Chiang Mai havde opgraderet sig til et andet gæstehus, men Emma og jeg valgte at blive hos Mr T. Vi fik pakket den store rygsæk og gjort klar til morgendagens rejse videre. Vi fik også set en smule på, hostels i de byer vi gerne vil se i de kommende uger.

Ellers så vi bare frem til at skulle bo på hostel med pool, så vi kunne slappe en smule af de kommende dage.

9/2 2020

Rejsen mod Chiang Mai

Vi skulle i dag tidligt op, da vores rejse mod næste destination startede allerede kl 0615 fra Mae Sot. Vi havde dog sovet rigtig godt den nat, da vi bare var fuldstændig udmattede ovenpå trekkingturen. Næsten 6 timer senere, omkring kl 13 landede vi på busstationen i Chaing Mai. Der var kun 3 kilometer til vores hostel, så vi gik derhen, selvom vi for en smule vild på vejen, så tig det kun 40 minutter.

Vi fik tjekket ind, men havde kun en enkelt overnatning, så vi valgte at booke to mere. Vi bookede også næste dags tur, som var en zipline tur i junglen. Ellers skulle dagen bare bruges på afslapning og at finde sig til rette i byen igen. Generelt var byen meget mindre befærdet ift. Bangkok, så jeg synes meget bedre om den.

Vi havde besluttet os for at skulle have Pizza til aftensmad, og de andre piger havde foreslået en restaurant i den gamle by, som hed Girasole. Der gik vi hen, men på vejen stødte vi ind i et marked, som gik hele vejen hen til og rundt om restauranten også. Da vi havde spist vores pizza og drukket en kold cola gik vi på jagt i markedet. Det viste sig at være Chaing Mais søndags marked, og det var utroligt stort. Næsten 2 timer fik vi til at gå, bare med at se på de forskellige boder, drikke en smoothie og nyde stemningen. Jeg fik købt et par bukser og et tørklæde, mens Emma fik købt en jade elefant og en gave til Ida. Generelt var det super hyggeligt, og gaden var lukket af, så det nærmest var blevet til en gågade rundt mellem boderne.

Vi vendte snuden hjemad, da vi havde gået et par runder og var blevet en smule trætte. På vejen hjem gik vi i 7/11 for at købe snacks og sodavand. Vi stødte dog ind i flere store rotter, som vi pænt gik udenom hen mod vores hostel. Tilbage på værelset fik Emma ringet til sine forældre og jeg fik surfet en smule på internettet. Generelt en meget afslappet dag, hvor vi bare har hygget os ovenpå en lang trekkingtur.

10/2 2020

Zipline i junglen

En utroligt god nattesøvn bliver afbrudt af en høj alarm klokken 0545, da vi skulle tidligt op for at blive klar til dagens tur. Klokken 630 blev vi hentet og kørte derefter en time ud af Chaing Mai mod The Flight of Gibbon, som er en af Thailands største zipline baner. På turen skulle en nordmand fra vores hotel også med, som var meget udadvendt og en smule påtrængende. Vi kom dog igennem dagen, på trods af hendes til tider ubehøvlede spørgsmål.

Vi kom frem og blev spændt i seletøjet og fik en introduktion af vores guider, som var utroligt sjove. Ud i træerne skulle vi og så startede vi ellers hårdt ud, med den længste bane på 850 meter. Det var en smule skræmmende, men også virkelig sjovt! Vores guider, TinTin og Bell, var i vældigt humør og jokede rundt i trætoppene med os.

Efter at have fløjet gennem 21 zipline baner og rappellet en enkelt gang, skulle vi rappelle det sidste stykke ned. Der kom dog en lille udfordring, som guiderne ikke havde taget højde for. På det ene kabel lå en lime grøn slange, som gjorde det en smule usikkert at bruge kablet. Ned kom vi dog alligevel, og de fik fjernet slangen bagefter.

I turen var der også inkluderet frokost, så vi blev alle samlet i en lille restaurant, hvor der blev serveret flere forskellige retter til deling. Vi spiste det vi kunne og nød den musik et lokalt band spillede for os. Efter frokost havde vores tur endnu en del, som kun gjaldt os fra Eco Resort. Vi fik nemlig lov til at tage en gratis T-shirt og skulle på en lille trekkingtur ned fra et flot vandfald, som nærmere kunne kaldes en rislende bæk. Det lille trek var ikke hårdt, og vi fik set byen, hvor det hele foregik i. Vi havde en god guide, som forklarede en masse og viste os rundt i byen, alt imens vi kunne stille ham en masse spørgsmål.

Omkring klokken 14 gik turen tilbage mod Chiang Mai, hvor vi endelig havde mulighed for at vaske vores tøj. Da det var hængt op gik vi mod et marked, som også skulle være rigtig godt. Det var dog en lille skuffelse ovenpå gårsdagens marked, som var meget større og mere hyggeligt. Vi fik dog set os omkring og Emma fik også købt en notesbog.

Ellers var vi igen i 7/11 for at købe snacks til aftenen, og en lille smule aftensmad - pølsehorn og toast. Tilbage på værelset fik vi taget tøjet ind og pakket størstedelen af det ned, men noget var stadig vådt, så det hang vi op herinde. Ellers er vi så småt begyndt at blive klar til turen i morgen, hvor vi skal se elefanter og det højeste punkt i Thailand.

11/2 2020

Elefanter og Doi Inthanon

Endnu en nat med god søvn, som denne gang var lidt længere! Vi havde også god tid til morgenmad, som bestod af ristet brød (igen igen). Og så gik turen ellers videre mod de høje toppe i Thailand. Først skulle vi dog lige forbi deres hovedkontor, for at betale med kort, da det åbenbart kun kunne lade sig gøre der. Vi blev mødt af vores guide Adam, som guidede os over vejen til kontoret. Derefter kørte han, sammen med vores Chauffør O, videre rundt for at hente de andre gæster der også skulle med. Den lille minibus blev fyldt til renden, med folk af mange forskellige nationaliteter.

En enkelt time senere og vi var ved vores første stop, som var elefanterne. Vi skulle have nogle blå skjorter på, som gjorde elefanterne mere trygge ved os. Vi skulle også have en taske med, som var fyldt med de sukkerrør vi skulle fodre elefanterne med. Og så fik vi ellers et længere foredrag omkring elefanternes fortid, og hvordan de før var blevet behandlet. Vores guide gentog sig selv meget og han snakkede meget gebrokken engelsk, så det var heller ikke helt til at forstå. Vi forstod dog hans regler omkring elefanterne, hvilket var det sidste han fik sagt inden turen gik ned mod dem alle sammen.

De havde i alt 4 elefanter, hvor den ene var en unge på kun 4 måneder. Vi startede med at se de to ældre elefanter, som stod for sig selv. Det var nogle store dyr, men de var asiatiske og dermed mindre end de afrikanske. Jeg skulle lige tage mod til mig inden jeg turde gå nær den, men da jeg så gjorde, var den utroligt rolig og ville egentlig bare gerne have det mad jeg havde i hånden. Dens store snabel var meget fleksibel og næsten sugede sukkerrørene til sig. Vi fik fodret begge af de gamle elefanter inden vi gik ned mod den lille og dens mor.

Den lille elefant, som hed William, var mega sød og løb rundt og legede med dens passere. Legen bestod primært i, at den skubbede og puffede til dem. Emma fik da også sig en lille brydekamp med den, da den var rigtig glad for hendes sko. Den kunne dog ikke rigtig spise de sukkerrør nogle af de andre forsøgte at give den, så den prøvede at tage imod, og spyttede dem ud eller tabte dem igen. Den var dog kær og løb rundt over det hele, mellem os gæster, dens passere og dens mor.

Efter at have leget med elefanterne, og også badet dem (der blev de dog skræmmende når de rejste sig). Fik vi frokost, Paht Thai med vandmelon, og så gik turen videre mod Thailands højeste punkt. Turen gik opad og vi endte på en plads, hvor der startede en lille trekking tur op til toppen. Vi var efterhånden træt af trekkingturer, men alligevel gik vi i den forreste del af gruppen på vej op. Det var en fin tur, med en udsigt over dalen og bjergsiden. Dog var det tåget/diset i dalen, så vi kunne ikke se den så tydeligt. På vej ned ad så vi de to pagoder for kongen og dronningen i distancen. Ved bunden overværede vi også en lille generalprøve på et åbningsshow, hvor en drage dansede rundt, blandt musikere og dansere. Det var flot og sjovt at se.

Tilbage på bussen gik turen imod pagoderne. De var fine og flotte, men det var nu haven omkring dronningens jeg syntes bedst om. Der var mange flotte blomster og stier rundt, som bare var smukt at gå imellem. Der var også en bro over en lille sø, med springvand i.

Turen gik dog også hjemad igen, og aftenen bød på en lille tur på et marked i nærheden, som kun var en skuffelse ift. dagen før. Jeg fik dog en hakket/rullet is, som smagte virkelig godt! Ellers fik vi booket bus og hostel til Pai, så vi var klar til næste dag.

12/2 2020

Turen går til Pai

Endelig havde vi en dag, hvor vi kunne sove længe! Vi havde sat alarmen til kvart i ni, og havde bare rigtig god tid inden vi skulle med bussen 1130. Vi nød vores morgenmad og fik pakket sammen inden vi gik ned mod Chaing Mais busstation. Vi kunne ikke helt finde det busselskab vi havde bestilt ved, men efter at have spurgt et par gange fandt vi frem og kom med den rigtige bus. Vi var heldige at være de første, der kom frem, fordi så kunne vores bagage være bagi og behøvede ikke at skulle op på taget.

Tre timer og en lille pause senere endte vi i Pai. Turen var lidt bumlet og svang også en smule, men ellers sad jeg utrolig godt og nød min lydbog. Da vi ankom til Pai var klokken 1430 og temperaturen var 33 grader. Vi gik det lille stykke der var fra hovedgaden ned til vores hostel, hvor vi hurigt blev tjekket ind. Vi smed vores tasker og begyndte at udforske byen. Det var generelt en lille by, med en enkelt skole og flere seværdigheder man kunne opleve på en enkelt dag.

Vi gik tilbage til vores hostel og sad bare og slappede lidt af, inden vi igen gik ud mod det marked der åbnede. Der blev det klart for os, hvilken by vi var havnet i. Pai er en form for Hippie by, hvor man kan få vegansk mad over det hele, købe specielle krystaller, gå til yoga, få tatoveringer både almindelige og henna. Og så går alle rundt i meget løst, farverigt og nærmest slidt tøj, mange med dreadlocks og fletninger. Pai er en rolig by, hvor alting foregår i dens eget tempo. En mærkelig, men hyggelig by, hvor stemningen er i top.

Ellers har vi brugt aftenen på at slappe af. Jeg facetimede med familien, der holdt fødselsdag derhjemme. Emma skrev et opslag på facebook. Og så snakkede vi en smule med en hollænder, som også bor her. Vi ligger lige nu i vores seng, med vores ene roomie (vi kender endnu ikke til hans navn eller nationalitet) og er på vej til at sove godt, inden en lang cykeltur i morgen.

13/2 2020

På rundtur i Pai - cykelversionen

Vores morgen starter stille og roligt ud, hvor vi står op omkring kl 0830. Vi kommer i tøjet og går ned mod hovedgaden, for at lede efter lidt morgenmad. Vi finder en lille café, hvor vi kan få en Bagel til morgenmad. Dertil fik vi også en frugtsmoothie.

Og så starter vores cykeleventyr ellers. Vi lejer en cykel til 100 Baht hver, og tjekker den efter i gear og bremser inden vi begyndte på turen. Emmas cykel skulle dog lige opgraderes til et nummer større. Vi fik også et kort med, hvor udlejeren hurtigt fik sat cirkler og tegnet streger på seværdighederne i området. Den tur vi gerne ville ud på var omkring 20 kilometer.

Op på cyklen og så afsted. Den første del gik fint, hvor vi kom gennem byen og ud på hovedvejen. Men så begyndte det at gå opad. Den ene stigning efter den anden, og så i middagssolen. Flere gange måtte jeg stige af og trække, da jeg syntes det blev for hårdt ellers. Emma kom over flere stigninger end jeg, men ventede altid på toppen. Vi måtte dog også stoppe op en kort årgang, for at sætte hendes kæde på igen, der var hoppet af. Cyklerne var ikke de bedste, men vi ville hellere afsted på mountainbikes end citybikes.

Første stop var Bamboo Bridge, som også var det der lå længst væk. På de små veje fik vi mange opmuntrende og respektfulde kommentarer med på turen, da vi som næsten de eneste havde lejet cykler istedet for en scooter. Emma ville hellere have været afsted på sådan en også, men der satte jeg grænsen, for det havde jeg ikke lyst til. Cyklerne klarede det dog helt fint alligevel. Efter næsten 10 kilometer på nærmest direkte lodrette veje, nåede vi broen.

Det kostede 30 baht at komme ind og gå på den, hvilket vi fint kunne undvære. Det var en lang bro, med flere sidebroer der gik mod marker og huse. Ca. 1 kilometer var den længste strækning, som var den vi gik langs. Det var varmt, så vi holdt små pauser ind i mellem på de bænke der stod i skygge. Vi hyggede os og gik og nød udsigten og vejret. Næsten helt henne ved indgangen til broen var en lille kaffeshop, hvor Emma prøvede en Italiens sodavand (danskvand med sirup) og jeg fik en lemon iste.

Turen gik videre, denne gang lidt mere ned ad bakke, men stadig med stigninger. Næste stop var Pai Landsplit, som egentlig lå på vejen mod broen, men som vi gemte til senere. Her kunne vi bare gå direkte op ad broen til toppen af den lille bakke, hvor splittet lå. Det var et utroligt naturfænomen, hvor jorden bare havde delt sig direkte over i to. Vi gik lidt rundt på toppen og gik derefter ned i grøften. Dernede fandt vi en pind, som vi brugte til at kradse vores navne i siden på splittet. Et foreviget minde rigere og vi satte os ned på caféen foran.

Dernede drak vi en cola og faldt i snak med nogle amerikanere, som var på samme rute som os (dog på scooter). Den ene af dem skulle zipline, som startede samme sted, mens den anden sad og ventede på caféen. Vi snakkede en smule omkring vores rejser og vores hverdag, inden Emma og jeg igen hoppede på cyklen mod det sidste stop på turen - Pai Canyon.

Omkring 5 kilometer var der tilbage, og disse bestod både af op og ned turer. Vi cyklede forbi en stor Munk og kom også forbi et viewpoint kaldet I Love Coffee. Til sidst ramte vi Canyon, hvor vi valgte først at slå os ned på en af de små caféer foran. Vi fik en lille bid frokost - Emma fik Path Thai og jeg fik ris med ristede casheews. Dertil fik Emma endnu en Italiensk sodavand, denne gang med æble og jeg fik en blended karamel kaffe. Vi sad og nød maden og spillede en smule kort, mens vi ventede en smule længere. Vi ville nemlig gerne se Pai Canyon i solnedgangen.

Vi gik derop, mens der stadig var få mennesker omkring, for lige hurtigt at udforske området. Der var mange snoede stier og ruter, hvor man til tider helt skulle klatre for at komme videre. Jo senere det blev, jo flere turistbusser kom derop helt fyldte med spændte mennesker, der alle ville se solnedgangen. Da den endelig begyndte at gå lidt ned, fik Emma og jeg skudt et par billeder og bevægede os derefter ned mod cyklerne, så vi kunne komme tilbage til byen.

Endnu en gang var der mange bakker vi skulle kæmpe os over, men vi klarede den hele vejen tilbage uden nogen skader eller skavanker, kun en øm numse. Tilbage i byen afleverede vi cyklerne og gik rundt for at finde lidt mad. Jeg fik en tacobowl og Emma fik pomfritter med yndlingsdippen - ostedip.

Vi nød endnu en gang stemningen inden vi gik tilbage på hostel for at tage et bad og ellers bare slappe lidt af.

14/2 2020

Så kom vi til Kina

D

15/2 2020

Turen går til Chiang Rai

16/2 2020

Ballon festival i 11 timer